Projektets udformning og karakter af arealerne omkring kirken og sognehuset giver en naturlig og direkte forbindelse til gågaden, og vil derved være et byrum, som aktivt inddrager byen – men samtidigt opfordrer til en pause.
Projektet to udtryk således pladsen og parken fremstår med en opløst og blød overgang, der giver mulighed for at der dannes et byrum, der opleves som en oase. Geometrien for denne opløste struktur, der samtidigt skal danne en helhed, er fundet i Thorvald Bindesbølls formsprog, i hans arbejder i lertøj, hvor netop disse mønstre favner hverandre på forunderlig vis. Mønstret er bearbejdet og tilpasset behov og ønsker om de forskellige funktioner, der skal indgå i de fremtidige arealer.