Lind-
Bonderup
Base
3
er en arkitektvirksomhed, der arbejder med bæredygtigt byggeri til såvel erhverv, kultur og fritid, undervisning og forskning samt boligformål. LBB3 er stiftet 2008 af Arkitekt maa/MDd Hanne Lind-Bonderup og Arkitekt maa, Peter Lind-Bonderup, som efter mange års ansættelser på tegnestuerne Entasis og PLH A/S virkeliggjorde deres drøm om at etablere egen tegnestue i Nordjylland. Vores forskellige uddannelsesbaggrunde og erfaringsgrundlag giver os en særlig faglig styrke og spændstighed, der kvalificerer os til at løse opgaver inden for en bred vifte af arkitekturens skalatrin.
UDVALGTE PROJEKTER.
LBB3 er en godkendt tegnestue under Danske BoligArkitekter
Danske BoligArkitekter er et samarbejde mellem Bolius Boligejernes Videncenter A/S (Bolius) og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)
Bolius er en helejet Realdania-virksomhed, hvis mission er at øge livskvaliteten for boligejerne. Bolius er Danmarks største, uvildige formidler af viden og rådgivning til boligejere, og det er Bolius’ overbevisning, at boligejerne opnår de bedste resultater ved at inddrage arkitekter i forbindelse med større boligforbedringer.
Danske Arkitektvirksomheder er foreningen af private rådgivende arkitektvirksomheder, og har størstedelen af arkitektvirksomheder i Danmark som medlemmer. Danske Arkitektvirksomheder arbejder for arkitekternes involvering i alle relevante sammenhænge, herunder i det private boligbyggeri.