Projektet tager udgangspunkt i at udvide den eksisterende villa med et anneks mod nord – i havearealet.
Udvidelsen indeholder en ankomst – bryggersindgang – i mellembygningen, hvorfra der er direkte forbindelse til villaen, haven og annekset. I annekset er der to primære funktioner, A] et opholdsrum – teenagerværelset – med udgang til terrasse og haven. B] en garage.
Hældningen af taget på den eksisterende villa – inkl. kvistene – har været en inspiration for udformningen af tagformen på annekset.